onsdag den 27. november 2013

Oversigt med info...

Hejsa...

Vi bruger desværre ikke vores blog mere, da det er nye tider, og vi er gået på facebook med vores interne oplysninger. Men vi har valgt at lade bloggen bestå, så nye scrappere/medlemmer stadig har mulighed for at finde og kontakte os.

I år 2014, mødes vi på følgende datoer i det første halvår...

8 Januar
12 Februar
12 Marts
9 April
14 Maj
11 Juni

Har du brug for kontakt, så skriver du enten til:
Dorte: dutte77@gmail.com eller
Betina: betina@hojvanggaard.dk

Vores mødetidspunkt og adr. står ude i højre side...

torsdag den 15. marts 2012


Teknik kursus

Så er vores kursusdag søndag d.22.april, skruet sammen, og vi i bestyrelsen glæder os til at byde jer velkommen til denne dag. Det er os en stor glæde at kunne fortælle, at vi har arrangeret Anja Thrysøe v. Picturing the World til at komme, og lave et “Mist, stempel, embossing og meget andet layout og kort kursus”. Der kommer til, at blive brugt mange forskellige materialer og teknikker, så hvad enten man laver kort eller layout’s er der mulighed for at få lært/prøvet nogle af disse teknikker.

I har også mulighed for at forudbestille hos Anja, det skal i senest torsdag d.19 april.

Vi afholder sædvanen tro, kurset i Sydbanks lokaler i Vingårdsgade 21, 9000 Aalborg. Parkering på Budolfi, eller ved Gåsepigen.


Vores Program:
09.30. - 10.00.          Morgenkaffe, bestilling af frokost.
10.00. - 12.00.          Vi scrapper og hygger.
12.00. - 12.30.          Frokost.
12.30. - 13.00.          Vi rydder op, og gør klar til kursus.
13.00. - 14.30.          Kursus v. Anja.
14.30. - 15.00.          Eftermiddagskaffe.
15.00. - 16.00.          Kursus v. Anja fortsat.
16.00.                        Vi stopper for i dag, og hjælpes med at rydde op.


Til kurset bedes i medbringe:
Tote, m. traditionelt værktøj
Skæremaskine
Sort og brun sværte
Klar embossingpude
Stor akrylplade, som f.eks. Megamount
1 sort og / eller brun tuschpen
1 Billede (10x15 cm)

Har du ikke det hele, så fortvivl ikke, vi låner bare af hinanden.


Til slut, vil vi gerne efterlyse en som kunne have lyst til at forsøde dagen for os alle, med noget godt kage.

MVH Aalborg Scrapbooking og kortklub.

onsdag den 16. november 2011

Juleudfordring



 Jule-udfordring
Så er der blevet tid til årets sidste udfordring, som jo så også er en juleudfordring.

Reglerne er: Emnet er jul, skitsen skal følges, hoved farverne er rød, grøn og hvid, ikke nødvendigvis i de udprintede nuancer, og der må gerne indgå småt af andre farver. Men ellers RØD, GRØN og HVID.

Denne gang vil der blive trukket lod, om hvem der render med mdr. gevinst.

Julehilsner fra Bestyrelsen 

onsdag den 14. september 2011

Jubilæumsweekend...

Den sidste weekend i august, drog scrapklubben til Hals, nord for Aalborg, for at fejre at vi havde 5 års jubilæum. Bestyrelsen ankom fredag aften, og gjorde alt klar til rykind lørdag morgen.



Fælleshuset, stort lyst og lækkert. Her kan vi sagtens være 14-16 scrappere og stadig have rigtig god bordplads.


Her er hytterne som vi sov i. Vi havde lejet 2, og vi kan sidde i fælleshuset og se over på dem, så nemmere kan det ikke blive.


Vi startede lørdag med rundstykker og deslige.


Så kom der ellers gang i scrapningen og snakken. Vi fik også allesammen en bette gave, en borderpunch fra Martha Stewart.


Susanne i fuldt sving.


Bordene er fyldt op allerede.


Sara er også godt i gang med et skønt LO.


Scrapklubben havde også taget en masse af klubbens grej med... især den dejlige skæremaskine...


Asti skulle der til... men hov, hvor er de allesammen henne??? Ingen der vil fotograferes???


Nå ja, så er der jo noget af det mere kedlige indslag, nemlig opvask... suk....

En rigtig hyggelig weekend, som gik alt for hurtigt. Tak til alle jer der deltog, tak til alle jer som bakker op omkring klubben. Ses vi igen om 5 år, til vores 10 års jubilæum.

søndag den 21. august 2011

Kære Alle...
 
Vi har i Aalborg Scrapbooking og Kort 5 års jubilæum.

Det vil glæde os at se dig til klubbens 5 års jubilæum, som vi afholder onsdag den 14. september. Aftenen vil byde på normal scrap, men vil blive krydret med at klubben byder på fødselsdagskage og kaffe kl. 20.00.

I anledningen af vores jubilæum har vi en udfordring og der vil denne gang være to vindere!! Dog kun for medlemmer.

Til jubilæumet kl. 20 er I velkommen til at invitere venner og bekendte, pontentielle kommende medlemmer, gamle medlemmer, eller har du bare lyst til at se hvad det egentligt er at vi laver, til at kigge indenfor, få et stykke kage, og en kop kaffe.
 
Vi glæder os til at se jer.
 
OBS! til medlemmer, der er lagt en ny kageliste ud.

onsdag den 13. juli 2011

Efteråret 2011

Sommerferien er godt i gang - de fleste er nok på ferie og dermed ved at forevige deres vigtige minder, så vi ser frem til at se en mange lækre layouts blive lavet efter ferien.
Husk at foreningen nu har en fotoprinter (max. 10*15cm billeder), som du som medlem kan benytte. Du skal bare medbringe stick eller kort med billeder. Det koster kun 4 kr./billede eller 10 kr. for 3 billeder. Dejligt nemt, især da der kan laves op til 8 små billeder for 4 kr.:-)
Efteråret byder også på vores 5 års jubilæum. Tænk sig at det er 5 år siden, at vi mødtes første gange. Enkelte har været med helt fra starten. Tak for støtten til klubben. Vi fejrer jubilæet med en sommerhustur med masser af små overraskelser! Desuden skal det selvfølgelig også fejres i september, hvor det er 5 år siden opstarten.
Medlemmer skal huske at indbetale kontingent inden august kr. 300,- til 7117-1070924.

Husk også at vores medlem Betina er sprunget ud som holder af en ny convention: Kort & Scrap den 10.  september. Alle som har lyst, kan nå at melde sig til og bakke op om et godt initiativ i Aalborg.
Vi glæder os til at se jer 2. onsdag i august.
Vel mødt og rigtig god sommerferie.

På bestyrelsens vegne

Lise

torsdag den 17. marts 2011

OBS! Rettelser af steder...

Vi har i dag modtaget den glædelige nyhed, at vi har lokale på Trekanten d.13 april... så besøget på biblioteket ar aflyst/afblæst (kald det hvad i vil) ;-) så det er i lokale 4-5 som det plejer, og til sædvanlig tid.

Envider har vi fået lokale 3 mandag d. 28 marts, og det er fra 17.00.-22.00.

Så vel mødt allesammen. Er i søde at give hinanden et praj, og så evt. lige skrive en kommentar herinde, så vi ved at flest mulige er opmærksomme på flytningen.

onsdag den 23. februar 2011

Vores BOM...

Så er siden med vores BOM blevet opdateret... vi, Jette og jeg, håber meget at i stadig bliver inspireret, og får lyst til at lave en masse BOM selv.... og vi glæder os til engang når vi endelig må vise dem... he he he...

fredag den 31. december 2010

Årets sidste dag...

Kære alle....

Jeg vil gerne på bestyrelsens og egne vegne, sige tak for året som er gået. Det har været et år hvor vi har været nødt til at lukke for tilgang, da vi er blevet rigtig rigtig mange. Det er også et år som har været præget af en masse gode udfordringer, vi havde brug for at skifte lokaler, der var kampvalg til bestyrelsen, kurser der skulle gå op etc. Vi går nu ind i et år med nye udfordringer, glade udfordringer, da vi faktisk har 5 års jubilæum for klubbens eksistens, og det skal fejres derefter, nemlig stort.

Vi vil gerne ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår.



tirsdag den 14. december 2010

Jule-afslutning...

Så har vi holdt vores juleafslutning i scrapklubben, og en rigtig hyggelig en endda. Der var massere af frugt, nødder og snask på bordene. Men af en eller anden årsag, så forsvandt de 2 poser skumnisser, som dug for solen??? Hvem spiste dem...kom så, indrøm???




I år var bestyrelsen blevet enige om at droppe vores julebanko, nu hvor vi var blevet så mange. Allerede sidst år tog det meget lang tid at komme gennem pakkerne, så vi valgte at lave timetrækninger... at det så glippede er en helt anden historie... Men en bette gave endte vi alle med at få... dejligt...


Kaffe og kage skal der til... også selvom at vi havde julehygget lidt rigeligt....


Stine lige fanget i sin kaffe pause... æhhh pause fra hvad???? LOL...

 Vi havde en spændende udfordring (se forrige indlæg), som mange valgte at deltage i... dejligt... og efter optælling af stemmerne af en uvildig dommer... så vandt Dorthe med sit flotte bidrag. tillykke med det Dorthe.
En super hyggelig aften, som man altid syntes gerne må have været lidt længere...

Husk nu at gå ind og se vores flotte BOM....

fredag den 12. november 2010

Juleudfordring...


Jule
udfordring

Så skal vi til årets sidste udfordring her i scrapklubben, som er i december, og hvad er mere nærliggende, end at det skal være en jule-udfordring.

Du skal lave et:
- LO
- Hvor emnet er jul/julet
- Ordet jul skal indgå i enten titel eller journaling
- Der skal være journaling
- Mindst 3 slags mønsterpapir
- Mindst 3 brads
Og du må meget gerne deltage med mere end et LO, bare du opfylder alle kriterierne.

Vi glæder os til at se hvad har lavet.




onsdag den 13. oktober 2010

Valg til bestyrelsen.

I dag har vi haft valg til bestyrelsen og følgende blev valgt ind for en 2 årig periode:

Betina genvalgt
Jette genvalgt
Karen nyvalgt

Bestyrelsen består for det kommende år af ovenstående samt Stine og Lise.

Velkommen og vi ser frem til nu at være fem i bestyrelsen.

Godt samarbejde!

På bestyrelsens vegne

Lise

lørdag den 18. september 2010

Vinderen af sep. udfordring...

Udfordringen for sep. mdr. i klubben, var at lave denne skønne skitse og farvekombination fra en af Color-room's paletter. Der var en præmie på højkant, så det var bare med at lægge sig i selen hvis man skulle vinde den.


Her er Jettes' flotte bidrag "Bedste's mus". Skitsen er brugt og farverne er brugt. Se den skønne doodling hun har tilføjet på kartonet.

Stines flotte bidrag. Her er skitse og farver også godkendt. Den gule og røde plet er at finde i knapperne, som er en rigtig sjov detalje. Skøn ide med at stemple bladene.

Her er undertegnedes bidrag, og hun er godt tilfreds selv med bidraget.

.
.
.
.
.
.
.

Og de hårde og svedende dommers afgørelse.... blev....
.
.
UHMM.. lavet af Karen... Tillykke Karen, et virkeligt flot bidrag

fredag den 10. september 2010

BOM i september.

Så er der nye inspirations-LO'er til vores BOM-udfordringer i september, og igen håber Betina og jeg at I har lyst til at være med. Har du et bidrag, så mail det til en af os, så lægger vi det fluks på bloggen :)

søndag den 29. august 2010

Så er der snart scrapaften igen...

Lige et kort indlæg, for lige at minde om alt det der er gang i lige nu, og at der ikke er så længe nu til vi mødes igen. Der er også en opdateret kaffe/kage liste.

1) Der er en farve og skitseudfordring til næste gang, en med gevinst til. Så husk endelig at få det færdigt, og få det pakket i tasken.
2) Så kører vi et BOM lige nu, hvor man kan hoppe til og fra som man lyster. Det er blevet uploadet endnu et eksempel på hvordan man kan gribe et af mdr. emner an. Har du lavet et, så mail det til Jette eller jeg, så lægger vi det ind til de andre. Vi vil rigtig gerne se så mange eksempler som muligt.
3) Gruppen der laver CJ, mødes næste gang, til ny fordeling af bøgerne. Så har du lyst til at se hvad de laver, så kom og kig.

Skulle du have en ide, noget du gerne vil vise eller noget du kunne tænke dig at andre kunne deltage i, så er du altid velkommen til at forslå noget. Enten kan du gøre det selv, eller du kan henvende dig til en i bestyrelsen.

lørdag den 14. august 2010

Vores scrapaften i august...

Så har vi skudt starten af for den nye sæson, og der var mødt hele 16 medlemmer op denne første gang. Flot. Vi er igen i denne sæson 22 medlemmer, det er bare så stærkt gået, at vi igen kan samle så mange.

Som et nyt tiltag af vores blog, er der lige ovenover dette indlæg lavet 2 knapper, den første er til den side i er på nu, den anden er til vores nye projekt, BOM 2010/2011. BOM står for "Book Of Me", og er et emne der som sagt vil køre over det næste år, for alle dem som har lyst til at deltage. Der er ingen tilmeldelse, og deltagelsen er som du har tid og lyst til. Har du lavet et BOM til et af emnerne i den pågældende mdr. så mail det til Jette eller Betina, så sætter de det ind som inspiration.

Skitsen er fra The Color room, og er næste mdrs. udfordring. Du SKAL bruge både skitsen og ALLE farverne, men i hvilken udstrækning bestemmer du selv. Der er gevinst til vinderen, som findes af 3 udvalgte ikke deltagene dommere. Det bliver så spændende.

Vi fik også taget et nyt medlemsbillede til bloggen, og det sidder allerede ude i sidebarren og pynter.

Susanne kom med kage, og det endda selvom hun ikke selv kunne blive. Den smagte fantastisk Susanne. Tak for det.

Vi her i bestyrelsen, siger velkommen til den nye sæson. Håber at vi alle får scrappet, hygget og oplevet en masse. Velkommen til den nye sæson.

tirsdag den 3. august 2010

Start på ny sæson... Vinteren 2010.

Ja, så nærmer sig tiden for en ny sæson i scrapklubben, og vi glæder os sådan til start og til at se jer allesammen igen.

Vi vil lægge ud med at vise et par billeder, fra Scrapklubbens tur til Unikhobby. Vi blev desværre ikke så mange, men dem der kom afsted, havde en fantastisk tur. Så en ligende tur, kunne da sagtens komme på tale igen i det nye år.

Vi blev modtaget af Benedikte med kaffe og te på kanden, og så havde hun været den vej af bageren efter de lækreste kager. Det var så varm og hyggelig en modtagelse vi fik. Men Uha, det er ikke den lille pung man skal have med til Unik, der faldt godt nok nogle gode ting ned i kurven..
Se selv hvor bleg Jette er, hun står og regner på hvor mange dage hun og børnene skal have havregrød.... LOL... Sorry Jette, kunne ikke lade være.

Vi starter op igen onsdag d.11 august i lokale 4-5 til sædvanlig tid. Der er blevet udleveret program af næste ½ år, og dem der mangler får det selvfølgelig når vi ses. Vi synes selv at vi går en spændende sæson i møde, men har du en ide til næste, så send den til os i god tid, så ser vi på det. De nye datoer for møde og kageliste er lagt her på bloggen her, se i sidebarren.
Vi starter ud med velkomst fra formanden, så skal vi have taget et nyt billede af os alle til bloggen, så husk at sætte parykken og der vil blive udleveret skitse til næste udfordring. Spændende.
Vær opmærksom på at vores blomsterkursus her i august er blevet aflyst, og vi kommer med en ny dato så hurtigt som muligt.
Som sagt, vi glæder os meget til at se jer alle, og til at komme igang igen. Vel mødt.

søndag den 13. juni 2010

Scrap i juni. BEMÆKR ÆNDRING TIL JULI!!

En flok på ca. 10 var samlet i juni. Rigtig hyggeligt som altid. Udfordringen blev vundet af Sara med et flot dobbelt LO med "Van Gogh". Stort tillykke til dig!

MØDETID FOR JULI ER ÆNDRET TIL DEN 7. JULI - STADIG I SYDBANK, VINGÅRDSGADE 21, 9000 AALBORG.

onsdag den 12. maj 2010

Udfordring til klubaften i juni

Hej. Tak for en super hyggelig aften i dag, hvor vi var 10 samlet. Tak for kaffe og Kage Pia. Der blev scrappet....lidt og handlet...meget!! Linda fra www.scrapper.dk var på besøg.

Til næste klubaften har vi en ny udfordring, som denne gang ikke er en skitse, men istedet for et tema: sommerferie; ordet sommer eller ferie eller sommerferie skal indgå og så skal der være journal på - ikke kun tid og sted, men lidt mere.

God fornøjelse og husk evaluering af vores sommerhustur til mig senest søndag i næste uge og gerne før.

/Lise

søndag den 9. maj 2010

Scrapweekend i Hals...

Vi i Aalborg scrapbooking og kort klub, har haft en helt fantastisk weekend i et sommerhus/fælleshus i Hals. Vi var 14 fremmødte, som havde en helt forygende og hyggelig lørdag sammen, hvor vi spiste, scrappede, spiste scappede og lige spiste igen.


Jeg startede med at hente Lise på hendes job, og så blev bilen ellers fyldt til randen, der var handlet ind til en del måltider, drikkevarer såsom sodavand, rødvin, juice og asti. Der kunne ikke være stoppet meget mere ind.

Vi drejede lige den vej af Hals by, og kørte ned til haven og gik en tur men vejret var absolut ikke med os.


Da vi ankom til huset, startede vi md at få noget varme på, pakke bilen ud, og så ellers få alle vores varer i køl og fryser. Derefter indtog vi vores medbragte aftensmad, som var de lækreste salater fra Nadjas.... mums... Ind imellem spisning gik vi rundt og planlagde lørdagen, lavede program, arbejdsplaner mht. mad og oprydning. Vi satte borde og stole op, og vi lavede dem om igen et par gange. Men så stod det der også bare.


Vi startede dagen med rundstykker, kaffe og te, og fik lige givet de første informationer. Så kunne det ellers ikke gå hurtigt nok med at komme igang, da der var en overaskelse sat på programmet kl.11.00. og Dorte syntes bare at tiden gik for langsomt der. Det var en lille konkurrence med tal under stolene, hvor Mariann trak numrene i vores lille lykkepose, og hvem fik første gevinsten....Nemlig, Mariann selv... hmmm... men synes nu også godt nok at der var en lille sidehældning til Støvring-pigerne der... LOL havde jeg ikke stået ved siden af såååååå....

Stine dukkede også op med "Lille mand", og hun fik her vores barselsgave, som var 2 af de brede Spinningrings. Hun blev utroligt glad for dem, det var faktisk lige noget af det hun ønskede sig. Tusind tak til os allesammen, skulle jeg skrive. Sejt at du dukkede op.

Ja, jeg fik skam også lov til at sidde med ham.... ohhhh, godt man ikke er i skruk-alderen.

Et lille kursus blev det også til, denne gang i krympeplast... og der blev af visse storproduceret, og nu vil jeg jo ikke nævne navne.... vel, Anette.

Så havde vi en skitsekonkurrence, hvor vi fik hele 8 bidrag ind.

Vi havde en konkurrence på hvad der ellers nåede at blive lavet i løbet af dagen, og her var der 13-14 bidrag.

Vinderen af konkurrence med "hvad der ellers blev lavet"... var undertegnede.

Vinderen af skitsekonkurrencen blev.......................................... Mariann..... Stort tillykke....
Tak til alle, for at have været med til at gøre dette til en uforglemmelig scrapdag. Vi i bestyrelsen vil rigtig gerne arrangere sådan en tur en anden gang, hvis der stemning for det.