onsdag den 7. maj 2008

Scrapdag i maj...

I dag var det den første onsdag i maj, så vi har holdt vores mdr. scrapdag... Men helt som sædvanlig var den ikke, langtfra endda ;-)
Vi havde nemlig besøg af Heidi/Angely som er medstifter af Danmarks første online scrapbooking magasin..... Vi var vildt imponeret af, at hun kørte helt herop til det Nordjyske, de er alligevel et stykke vej. Heidi kommer fra en by der hedder Engesvang, som ligge mellem Silkeborg og Ikast. Heidi er en rigtig sød, hyggelig og varm pige, som stillede os mange spørgsmål, men tror at vi svarede på meget mere end hun spurgte om ;-) men det mest grumme var nu, at hun også ville tage en masse billeder af os.......

Her ses Heidi, parat til at farvelægge hendes stempeltryk, og ved siden af ses Jette/Thanni, som er et nyt gammelt medlem...... hø hø hø...... Gad vide hvad hun spekulerer på???? Velkommen igen til dig Jette.


Vi havde endnu et nyt medlem, Sara som vi mødte til vores "åbent hus" arrengement i Haverslev. Velkommen Til dig også, sejt at du vovede dig herud ;-)

Så nuppede jeg lige et enkelt billede at Louise, Lise og Stinne..... de ser nu noget fordybet ud..... MEN????? det er da vist ikke i scrap???? LOL......

Men en stor tak til Heidi, vi er alle så imponeret af din ildsjæl..... et supersejt stk. arb. du og din makker Henriette laver....

lørdag den 3. maj 2008

Tak til Lene fra Fiskars.

Jeg vil på vegne af Aalborg Scrapbooking sige tusind tak til Lene fra Fiskars for de fine artikler, du har givet os.
Jeg tager dem med til "klubaften" på onsdag, hvor vi ses. I samråd med Susanne fra bestyrelsen, er det bestemt, at jeg laver en liste over tingene, som er hos mig, og så kan alle medlemmer af foreningen låne de forskellige ting enten ved selv at hente dem eller ved, at jeg medbringer dem til vores aftner.

Tusind tak og vi skal nok anbefale dem til andre!

Lise

søndag den 27. april 2008

Besøg i Gavlhuset...

Aalborg scrapbookingklub deltog i fredags, i åbent hus arragenmentet i Gavlhuset Haverslev. Vi var 4 stks, som sad og scrappede hele eftermiddagen, og jeg må sige at vores bord var velbesøgt det meste af dagen.... det var først hen ved 16.30 tiden at de besøgende klingede af.

Udover os, var der en demonstrant fra Pergamano, Lene fra Fiskars, private der sad med forskellige typer kort og decupage.
Lene fra Fiskars var rigtig sød, hende faldt vi godt i snak med, og hvilke lækre ting hun havde med. Vi endte med at få et nyt behov, nemlig en "scrap-boss", den var da for genial.... den kunne man præge de lækreste mønster ned i karton med.
Hun forærede os hver især en kniv til at sætte på fingeren, den er faktisk rigtig god, når man lige har vænnet sig til den, den aflaster håndleddet utroligt meget.


Herfra enden af, ses Stine og Alma. Erna som har gavlhuset, står i den stribede trøje og får en lille snak. Med ryggen til, ses Susanne med hendes bebs.

Fra denne ende, ses min tomme stol ;-) og derefter Lise.

Vi fik endviderer besøg af et gammelt medlem "Jette/Thanni", og 2 af vores nye medlemmer Susanne og Ditte, som havde Maria med. Hyggeligt at hilse på jer alle.

Det var en rigtig hyggelig dag, som vi meget gerne gør igen. Vi har aftalt med Erna, at det gør vi igen næste gang hun holder sådan en demodag.

søndag den 6. april 2008

Reklame...

Vil lige gøre opmærksom på, at Aalborg scrapbookingclub, sidder og scrapper i hobbyforretningen Gavlhuset i Haverslev d. 25 April.... men reklamen nedenunder siger det hele.....
Men i får dog lige linket til Gavlhuset http://www.gavl-huset.dk/

Det kunne være så hyggeligt, hvis der lige var nogen der havde lyst til at komme forbi og hilse på, og måske gøre en bette go' handel..... Vi ses....


Convention i Ryslinge...

I går lørdag, var vi 5 mand, Stine, Alma, Louise, Lise og Betina afsted til conventionpå Fyn. Vi skulle have været 7 afsted, men Karina og Johanne måtte melde afbud pga. sygdom. Øv....
Vi startede ud med at mødes i Gistrup city kl. 6.30. og hentede derefter Louise oppe ved Gigantium i Aalborg. derefter gik det bare derud af i ca. 2 timer, indtil vi kørte af ved den første store rasteplads på Fyn...

Her fik vi vores velfortjente morgenmad...hold da op vi var sultne....skønt at få noget i skrutten, noget varm kaffe og få strak de sammenpressede ben....

Lige som vi skulle til at sætte os ind i bilen, kom der et par piger i lyserøde t-shirts kørende forbi os, det var de nylige berømte "Scrapsisters", og så blev der ellers hilst på....hvor hyggeligt....
Ellers vel ankommet til Ryslinge.....hvor Jette og Kirsten havde holdt pladser til os....

Der blev scrappet rigtig meget af nogen, mindre af andre, og nogen nåede så meget andet ;-)
Her ses Lise, Louise og Stine i fuld aktion....
Her ses de skønne quinder vi delte bord med, Jette og Kirsten, Kirstens datter Marlene var der også en tid, men hende nåede jeg desværre ikke at få et billede af. Hvis der sidder nogen derude og ikke ved det, så er Jette altså den skønneste shoppepartner man kan få, hold da op, der bliver shoppet igennem.
Alma, et af vores nyeste skud, havde også vovet sig med på denne dag...og hun tog det i stiv arm....til trods for at hun gik i coma lige som vi kom....hun sagde op til flere gange, enten ender det med at jeg ingenting køber eller også køber jeg det hele.....LOL..
En rigtig god dag, som vi kun kan anbefale..... næste gang er den 4 oktober, og billetter kan allerede købes nu...... og så gå i gang med at fylde sparegrisen....

torsdag den 20. marts 2008

Susanne fik en dreng!


Fredag den 14. marts først på eftermiddagen fødte Susanne ved kejsersnit Lauge på 5.410 gram og 57 cm. Det gik rigtig godt, og de var hurtigt hjemme igen.

Betina og Lise tog på barselsvisit i påsken, for at lykønske Susanne og give en dejlig scrap-barselsgave, så hun rigtig kan komme igang med Lauges album, thi hi! :-))

Vi glæder os til du kommer forbi med Lauge!


God påske til medlemmer, deres familier og alle scrapinteresserede.


Lise

onsdag den 5. marts 2008

Udstilling på Kulturhuset Trekanten i marts



Så udstiller Aalborg Scrapbooking igen på Trekanten. Denne gang har vi valgt at bevæge os ud i de forskellige måder at scrappe på. Der er udstillet layouts, minibøger, kogebøger, kalender, æsker m.m. samt sammen med forskellige typer af pynt og redskaber.


Udstillingen kan ses fra 6. marts til og med 2. april.