torsdag den 20. marts 2008

Susanne fik en dreng!


Fredag den 14. marts først på eftermiddagen fødte Susanne ved kejsersnit Lauge på 5.410 gram og 57 cm. Det gik rigtig godt, og de var hurtigt hjemme igen.

Betina og Lise tog på barselsvisit i påsken, for at lykønske Susanne og give en dejlig scrap-barselsgave, så hun rigtig kan komme igang med Lauges album, thi hi! :-))

Vi glæder os til du kommer forbi med Lauge!


God påske til medlemmer, deres familier og alle scrapinteresserede.


Lise

onsdag den 5. marts 2008

Udstilling på Kulturhuset Trekanten i marts



Så udstiller Aalborg Scrapbooking igen på Trekanten. Denne gang har vi valgt at bevæge os ud i de forskellige måder at scrappe på. Der er udstillet layouts, minibøger, kogebøger, kalender, æsker m.m. samt sammen med forskellige typer af pynt og redskaber.


Udstillingen kan ses fra 6. marts til og med 2. april.

søndag den 17. februar 2008

Scrappelørdag den 16. februar blev et hit!









Endnu en dejlig scrappedag fik vi stablet på benene. Vi mødtes kl. 9.30 og efter en god gang hjemmebag fra Susanne, gik Betina igang med at vise os Embossing og de muligheder den giver. Vi fik i løbet dagen mulighed for at anvende det på vores layouts.


Dagen gik med at scrappe, hygge og forberedelse til vores udstilling på Trekanten fra marts.


Vi var 10 scrappelystne piger samlet hvoraf 6 var eksisterende medlemmer. De sidste valgte efter dagen at blive medlem, hvilket vi er meget glade for.




Velkommen til Johanne (tidligere medlem), Kristina, Ditte og Susanne Z.

mandag den 11. februar 2008

Lørdag den 16. februar - scrappedag, ledige pladser

På lørdag mødes Aalborg Scrapbooking til en heldags scrap.

Programmet vil nogenlunde se sådan ud:

09:30 Morgenmad/-kaffe
10:00 Betina vil guide os ud i embossingkunsten
12:30 Frokost fra Nadias
13:30 Susanne vil vise en håndfuld ting man kan med gratis billedbehandlingsprogrammer
17:00 Lukker og slukker vi

Gennem hele dagen scrapper vi det vi har lyst til - gerne til den kommende udstilling på Kulturhuset Trekanten til marts. Der vil komme en udfordring i løbet af dagen, som du kan deltage i, hvis du har lyst.

Dagen er for medlemmer og forhåbentlig kommende nye medlemmer (-som bare lige skal se os an først ;-))

Pris:

"Løsgængere" og ikke medlemmer kan deltage for 60 kr. ekskl. frokost.

Tilmelding kan ske til Lise: 28 38 97 26, Betina: 22 13 04 59 eller Susanne: 61 70 74 84, hvorefter du vil modtage en egentlig invitation med adresse og praktiske oplysninger.

Vi håber at se en hel masse scrappelystne kvinder!

Hyggescrap

Bestyrelsen

onsdag den 6. februar 2008

Scrapaften

Her til aften havde vi en rigtig hyggelig scrapaften med to gæster :)

Vi fik fortalt en masse om hvad vi har lavet hidtil - måske skulle vi lave en historik herinde som opsummerer hvad vi har lavet indtil vi startede bloggen!?

Gæsterne gik igen omkring aftensmadstid - men de vil gerne komme igen til vores scrapdag den 16. februar! Den fik vi i det hele taget også drøftet en del.

Her er Alma og Betina i fuld sving

torsdag den 31. januar 2008

"Kvinde kend dit kamera" hos Infoto





Vi var inviteret ind til en aften hvor hovedtemaet var brugen af vor teget kamera samt billedbehandling.


Gennem aftenen blev vi sat ind i en stribe begreber så som hvidbalance, blænde- og lukkerprioritering, +-korrektion af lyset, som alle var funktioner på vort eget kamera –kompakt som spejlrefleks. Begreberne blev understøttet af rigtig mange billedeksempler, hvor man rigtig kunne se god og elendig brug af funktionerne.


Det var utrolig godt, at aftenen tog udgangspunkt i vores apparater og vores utallige spørgsmål. Selvom vi sad med ene af forskellige kameraer, så havde de fantastisk godt styr på, hvad de enkelte kameraer kunne.


De mange forskellige muligheder for fremkaldelse på papir mat/blank til lærred og tapet blev vist. Vi fik lov til at få fremkaldt nogle af vores egne ”pletskud”.


Alt i alt en meget spændende og lærerig aften, som alle med den mindste interesse for fotografering kunne lære lidt af.


Tak til Infoto for en meget lærerig aften, og for at vi måtte være”prøveklude”.

torsdag den 10. januar 2008

Vi har holdt salg/byttedag

Ja, så er vi kommet godt over nytår, og er klar til at tage hul på et helt nyt scrappeår. Vi har også taget hul på den nye sæson, og er startet godt op.

Vi havde en udfordring der var blevet givet i december, så vi skulle lige se hvor mange der havde deltaget, og de havde bestået.
Udfordringen lød på:
4 stk mønsterpapir.
Knapper.
Håndskrevet overskrift.

Lise, Stine og Betina deltog, og bestod alle ;-)

Så havde vi planlagt at vi skulle holde salg af alt vores ubrugte scrappegrej, evt. bytte hvis det var muligt. Så vi var et par stykker der havde slæbt en masse med, og så gik ellers den vilde jagt på nyt guf.
Her ses Alma og Susanne gennemgå an ordentlig stak 30x30 papirer, mon der er noget der kan bruges ;-)

Her er Stine så også kommet med på billedet, og der diskuteres muligheder til hvad papiret kan bruges til.

Her ser vi den anden ende af bordet, også her er der lagt en masse lækkerier op, og biligt er det jo.
Vi sluttede aftenen af med, at Betina viste hvordan hendes Ellison bigshot virkede, og så blev der ellers rullet derud ad.
Tak for endnu en hyggelig aften....næste gang vi mødes er d.30 Januar, til kursus hos Clickfoto, med emnet "Kvinde kend dit kamera".
Skulle der sidde et par Nordjyder derude, el. andet godtfolk der kunne have lyst til at komme med, så er der pladser endnu, og kurset er gratis.