onsdag den 25. marts 2009

Endnu en ny scrapklub ser dagens lys...

Jeg har smidt et link til dem på vores liste.... og så har jeg været inde og lave en lille "teaser" til hver af dem... så kanvi hurtigt se om der er kommet noget nyt....

Den nye klub hedder Scrappers by Choice.

fredag den 13. marts 2009

Ny søsterblog...

Under søsterblogs, har jeg lagt et link på en ny scrapklub. Så en opfordring til at besøge den/dem, og læg da endelig en kommentar, vi ville jo selv nyde at få en....

Jeg synes at det kunne være en god ide, at bruge hinanden, og lade sig inspirerer af hinanden...

onsdag den 11. marts 2009

Opdatering...

Vi har i bestyrelsen set os nødsaget til, at aflyse vores planlagte kursus med Anne Thormose. Der har været for lidt tilmeldinger, og det ville ikke føles rigtigt at gennemøre det med få. Så desværre. Vi vil prøve at finde en ny dato efter sommerferien med hende, ellers har jeg sat et par andre gæve piger i arbejde, og det bliver spændende hvad de kan byde ind med.

Vi vil istedet finde en lørdag, og holde en lang lang scrapdag, hvor vi istedet kan inspirerer hinanden. Vi havde tænkt os at holde det som små workshops, og at alle kan byde ind med noget. Er der en teknik du mestrer rigtig godt, og som andre ville kunne få glæde af. Kunne du tænke dig at vise hvordan du har lavet et minialbum, en æske eller noget helt tredje. Så byd ind med det. Det betyde ikke noget om du har scrapet lang tid eller ej, eller om du tænker om du er dygtig nok eller ej.... alle kan et eller andet.
Meld tilbage til en fra bestyrelsen, og skriv om der skal købes noget materiale, eller om det er noget man selv kan tage med. Vi glæder os til at høre fra jer.

Endvidere vil jeg lige minde om, at Karens udfordring er kørt vidre til næste mdr. altså april. og jeg vil da opfordrer jer til at deltage, når der nu er nogen der gider at gøre noget sjovt for os.

Udfordringen lød på "Venskab", det skulle helst være egne venskaber, og helst ikke ens børn, men var dog ikke en betingelse.

søndag den 22. februar 2009

Linda fra butikken scrapper.dk kommer den 4. marts

Vi er så heldige, at Linda fra http://www.scrapper.dk/ kommer og besøger os til vores næste klubaften. Hun vil scrappe sammen med os, og i løbet af aftenen vise os sine flotte akryl stempler, som hun sælger til billige priser. Du kan også selv designe dine stempler og få Linda til at fremstille dem.

Vi glæder os meget til at hilse på hende.

/Lise Vejby

mandag den 16. februar 2009

Så er der blevet kursustid igen...

Vi har igen fået Anne Thormose til at komme og holde et spændende kursus for os. Det bliver søndag d.26 april, fra kl.10.30.

Programmet:
kl.10.00.-10.30. morgenmad.
kl.10.30.-12.30. kursus.
kl.12.30.-12.45. afhentning af mad.
kl.12.45.-13.15. spisning.
kl.13.15.-15.15. kursus.

Her er hvad Anne har skrevet: I løbet af dagen vil der blive undervist i, hvordan man selv kan lave pynt til kort, layouts og andre småprojekter.
Der vil blive givet tips og idéer til, hvordan man kan ændret noget af det pynt, som man allerede har liggende i gemmerne, men som aldrig er blevet brugt, fordi det ikke lige passer til den nuværende stil.


Vi beklager at det er blevet en søndag, men Anne har ikke andre muligheder, da hendes mand arbejder hver lørdag. Håber ikke at det vil afholde nogen fra at komme.

Tilmeldingen starter i dag, og varer frem til søndag d. 8 marts. så har i 3 uger. Tilmeldingen skal sendes til mig, så samler jeg op på det, og holder Anne orienteret. Omvendt, så skal jeg også nok skrive herinde hvis der kommer nyt fra Anne.

Har i længere nede på siden, tjekket marts mdr. udfordring ud.....


onsdag den 11. februar 2009

Så har jeg tilføjet et nyt link under søsterblogs "Scrap[k]ællingerne"....

Jeg vil ved samme lejlighed opfordrer jer til at besøge disse blogs, og lade jer inspirere af hvad de andre laver af kreativt, ny viden, gode ideer etc. som vi kan bruge hos os. Vi kan jo ligeså godt inspirer hinanden, ik!

lørdag den 7. februar 2009

Udfordring til marts...

Karen har grebet staffeten og vil gerne udfordre os, samtidig har hun en lille gevinst til vinderen. Spændende ;-)

Udfordringen går på "VENSKAB", du må altså selvom farvevalg og skitser etc. men LO'et skal ose af emnet venskab. Karen håbede at vi ikke brugte vores børns venskaber, da det er næsten lige for, men at vi tænkte lidt lægere end det, men er dog ikke et krav, kun et ønske.

Jeg plotter folk på kaffe/kage-listen, er der engang i på forhånd ved at i ikke kommer, så prik lige til mig, så retter jeg til ;-)